Det er NF’s skyld

Det er NF’s skyld!

Når man siger, at et eller andet eller nogen er skyld i noget, så er det ofte negativ ment. Men læs nedenstående beretning og lær, at det også kan være POSITIVT. Det som for vores situation måske er lidt anderledes, er at vi begge først i en voksen alder fik at vide at vi havde NF.
For mit vedkommende (Dorethe) først efter at jeg havde fået tre børn og et barnebarn + et i vente. Jeg var klar til at sagsøge hele lægevidenskaben, og jeg ved ikke hvad. Men ved nærmere eftertanke – jeg havde det jo godt og pigerne også. De to af min tre børn har NF. De to som har sygdommen har tre børn hver – fem af dem har ikke sygdommen, den 6. er kun ni måneder, men har ingen synlige tegn på, at hun har den. De er alle kloge, kvikke og kærnesunde. Da mine piger fik de første børn, var det ikke mulig at lave ægsortering.
For Kelds vedkommende kom diagnosen i en lige så sen alder. Da den kom, faldt mange brikker på plads. Han så en tv-udsendelse – ”Lægens bord”, hvor Karin Person medvirke-de. Og så lige pludselig banko, diagnosen var hjemme. Indtil den dag troede Keld, han var den eneste i hele verden med den sygdom.

Efterfølgende var vi med til et par årsmøder sammen, et par teaterture, grand prix, og et par ferier, bl.a. til Færøerne, og Rusland, så begyndte vi at mødes i weekenden. Keld bo-ede i Aalborg, og jeg i Hjørring. Vi skiftedes til at komme på besøg hos hinanden. Så på et tidspunkt tænkte jeg, at nu måtte det briste eller bærer. Jeg sagde så til Keld: ”Nu gider jeg ikke være weekendkærester mere – flyt op til mig, og som sagt så gjort, nogle måneder efter blev Keld så hjørringenser, og efter sigende har han ikke fortrudt.
Nu bor vi sammen på Finlandsvej. Keld går hjemme og hygger sig. Jeg kan stoppe med at arbejde i 2012, det glæder vi os begge til. Vi rejser stadig en del, når jeg har ferie. Vi har fået en ny bil og er blevet gift på rådhuset her i 2010.
Vi har som sagt begge NF, hvilket er synligt for alle. Men vi mærker ikke noget til det, og vi kommer både i skolen og i børnehaven sammen med vores børnebørn, og her er der ingen som tænker over, at vi ser lidt anderledes ud. Smøg ærmerne op og rank ryggen – vi har det super godt sammen med alle og føler os ikke anderledes end andre.

Mange hilsner
Dorethe Nielsen og Keld Jensen

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk