Min historie

Min historie

Jeg hedder Camilla Andersen, er 25 år, bor i bofællesskab i Langeskov og har altid haft NF. Min far og min faster har også NF. Min farmor havde den også. Mine forældre havde fra starten en mistanken om, jeg havde NF. Men lægerne fandt først ud af det, da jeg var 1 ½ år gammel.

Da jeg gik i børnehave og i skole i Roskilde fik jeg talepædagog og en støtte pædagog, men de kunne ikke hjælpe mig med det, da havde jeg svært ved at følge med i timerne. Min mor, bror og jeg flyttede til Fyn. Der gik jeg på en skole, hvor jeg skulle gå 4. klasse om. Jeg gik ½ år på efterskole, men jeg blev mobbet og led meget af hjemve. Så kom jeg på Skrillingeskolen i Middelfart for handicappede børn/unge. Der gik jeg i 2 år, og der kunne jeg følge med i timerne. Derefter kom jeg på ASV Skolen i Assens (Akademi for specialundervisning til voksne og unge), som er en 3-årig uddannelse for voksne. Der boede jeg på kollegiet i 1 år, til jeg skulle stoppe på skolen og skulle flytte til et bosted i Gelsted. Men der blev jeg igen ked af at bo, da de var langt ældre end mig – de var omkring 75 – 80 år. Der boede jeg 1 ½ år. Så flyttede jeg til Langeskov, og der bor vi 9 mennesker, som er næsten sammen alder som mig.

I år fandt jeg ud af, at jeg var glemt i systemet. Da havde jeg ikke været på OUH (Odense Universitetshospital), siden jeg var 18 år. I februar måned kom jeg til kontrol og dagen efter til MR scanning. Vi skulle ringe dagen efter med hensyn til billederne. Men vi ventede 2 dage, og så havde de smidt billederne væk, så jeg skulle igen til MR scanning. De fandt dog billederne, og jeg skulle op og snakke med en læge, som var udlænding. Han fortalte, jeg havde en væskesamling rundt om den ene knude i hjernen. Nu skulle jeg have piller i lang tid, men det gik ikke, som det skulle – 10 piller på 3 dage, og jeg kunne heller ikke få en tolk til hjælp. Jeg skal nu overføres fra OUH til »Riget«. Jeg håber, det hjælper denne gang, da jeg har problemer med OUH. Jeg er også lige startet til fysioterapi – det er rigtigt godt. Desuden så går jeg på VUC i Nyborg, hvor jeg lære rigtigt meget. Det gør jeg 2 gange om ugen.

Håber I har haft en god sommer og har nydt det forhåbentlige gode vejr.

Kærlig hilsen
Camilla Andersen

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk