Den gule vase

”Den gule vase” er NF-foreningens hædersbevisning

 

Vasen – en foreningsgave – blev overrakt daværende formand Käthe Raunkjær i anledning af foreningens 10 års jubilæum i 1997. Giveren var lektor dr. med Sven Asger Sørensen fra Panum Instituttet.
Sven Asger Sørensen overrakte vasen med ordene: ”En forening består af en række medlemmer, der orker at gøre noget arbejde. Bestyrelsen skal hvert år beslutte at give vasen til et af foreningens medlemmer, som har udført et særligt stykke arbejde for foreningen.”
Det første år bestemte Sven Asger (som gavens giver), at vasen skulle gives til Käthe Raunkjær for hendes meget store arbejde gennem 10 år for foreningen.
Vasen skulle oprindelig videregives hvert år på Foreningens fødselsdag – 23. november. Men da den dag almindeligvis ikke fejres, blev det senere aftalt med Sven Asger, at vasen overrækkes til næste modtager på den årlige generalforsamling (årsmødet).

”Den gule vases” vandring:

Periode

Modtager

1997/1998 Käthe Raunkjær – foreningens formand gennem næsten 10 år. Käthe var med til at starte foreningen.
1998/1999 Anne Mette Juel Jørgensen – kasserer i foreningen gennem mange år.
2000 Sonja Hjertebjerg – gennem flere år næstformand i foreningen. Sonja brugte bl.a. meget tid på at søge midler ved fonde og legater.
2001 Poul-Henrik Winberg – medlem af bestyrelsen i flere år med ansvar for sats og layout af NF-NYT (foreningens medlemsblad) – også efter, at han trådte ud af bestyrelsen.
2002 Dora og Henning Larsen, Ålborg – for deres store arbejde med Lokalgruppen i Nordjylland.
2003 Kristian Raunkjær – for hans arbejde gennem mange år som foreningens regnskabsfører helt fra starten i 1987.
2004 Jytte Johansen – gennem flere år en værdifuld sekretær for foreningen.
2005 Kai Evald Petersen – foreningens nuværende regnskabsfører.
2006 Lene Lind – foreningens daværende sekretær.
2007 Jens Degenkolv – foreningens daværende revisor – og chauffør for de unge ved en række arrangementer.
2008 Hanne Jessen – for hendes store arbejdet med Lokalgruppen Østjylland.
2009 Hanne Houlberg – korrekturlæser på NF-NYT lige siden første nummer.
2010 Mogens Findshøj – fast dirigent på årsmøderne og aktiv i Lokalgruppen Region Sjælland.
2011 Karin Persson – formand i 10 år og yder fortsat et kæmpe stykke arbejde som vejleder og menigt medlem af bestyrelsen.
2012 Malene Jessen
2013 Peter Hag Løvstad for sit store arbejde med Bladet, hjemmeside og fundraising.
2014 Anni Bundgaard for sit store arbejde for foreningen gennem mange år, senest en lang periode som meget kompetent kasserer.
2015 Henriette Nørmark for hendes altid velvillige hjælp når foreningen har haft brug for en hjælpende hånd, bl.a. i forbindelse med Lalandia turene for børnene.
2016 Louise Boserup for sit store arbejde som foreningens kasserer, samt layout på NF-NYT.
2017 Jørgen Juel Pedersen for sit store arbejde for foreningen. Specielt medlemskartoteket.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk