- Detaljer
- Kategori: Forsideartikler
- Senest opdateret: Lørdag, 14 januar 2012 18:19
- Publiceret Lørdag, 14 januar 2012 18:00
Sjældne-dagen 2012
Onsdag den 29. februar 2012 fejres Sjældne-dagen 2012. Sjældne-dagen er en international opmærksomhedsdag, som bruges til at sætte fokus på sjældne sygdomme. Sjældne Diagnoser arrangerer en række aktiviteter på dagen: Der afholdes en konference, der foregår en march gennem Københavns gader, og der afholdes en afsluttende event med prisoverrækkelse på Nytorv i København.
”Velkommen til Sjældne-land”
Konferencen ”Velkommen til Sjældne-land” er dagens faglige indslag, der sætter fokus på social støtte til sjældne borgere og deres familier. Udgangspunktet for konferencen er, at sjældne borgere skal have de samme rettigheder og muligheder som alle andre.
Sjældne-march gennem København
Efter konferencen afholdes Sjældne-march - en march gennem Københavns gader med fakler, balloner og skilte for at skabe mest mulig opmærksomhed om sjældne sygdomme blandt befolkningen.
Event og prisoverrækkelse på Nytorv
Marchen slutter på Nytorv i København, hvor der er lagt op til spændende underholdning for alle. En række kunstnere vil optræde, og Sjældne-prisen vil blive overrakt til en person, der har gjort et særligt stykke arbejde for sjældne borgere.
Læs mere om Sjældne-dagen 2012
Læs meget mere om Sjældne-dagen på www.29februar.dk. Her kan du blandt andet finde ud af, hvordan du selv kan blive en del af Sjældne-dagen.
Følg også Sjældne-dagen 2012 på facebooksiden www.facebook.com/Sjaeldnedagen.
- Detaljer
- Kategori: Forsideartikler
- Senest opdateret: Søndag, 12 februar 2012 19:27
- Publiceret Søndag, 12 februar 2012 19:35
Så er NF-Nyt nr. 1 2012 på gaden...
Så er NF-NYT på vej til jer via post eller e-mail. Det kan også findes her på siden under menu-punktet "Foreningen".
Ønsker du at afmelde NF-NYT per post og spare foreningen for 13 kr. per blad kan du sende en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Mvh.
Peter Hag Løvstad
- Detaljer
- Kategori: Forsideartikler
- Senest opdateret: Fredag, 20 maj 2011 18:49
- Publiceret Mandag, 18 april 2011 21:34
Hvem er NF-Danmark?
NF-Danmark er en forening for NF-patienter og pårørende. Foreningen arbejder på landsplan direkte og politisk og bl.a. via paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser for at sikre
- At mennesker med NF gratis får den nødvendige hjælp og støtte
- At den lægelige ekspertise på området samles på få centre på de største hospitaler i landet
- At viden om sygdommen udbreddes på skole- og ungdomsuddannelsesområdet
- At relevant lovgivning tolkes ens overfor mennesker med NF
”Vi var bedre rustede da vores søn startede på en ungdomsuddannelse, fordi vi havde deltaget i kurser og foredrag om emnet”. Far til 16-årig med NF.
- Detaljer
- Kategori: Internationalt
- Senest opdateret: Lørdag, 14 januar 2012 18:24
- Publiceret Lørdag, 14 januar 2012 18:22
FN's handicapkonvention
FN's internationale handicapkonvention blev vedtaget i FN den 13. december 2006. Næste skridt er at få konventionen ratificeret i FN's 192 medlemslande.
Når et land først har ratificeret konventionen, er det forpligtet til at sikre handicappedes rettigheder, sådan som konventionen foreskriver. Det indebærer på den ene side, at eventuelt eksisterende love, som diskriminerer handicappede, skal fjernes, og at nye love, der sikrer, at handicappede ikke diskrimineres, skal vedtages.
Konventionen trådte i kraft i Danmark den 23. august 2009.





